Dement mand fundet i god behold
Arkiv
GREVE: Politiet modtog søndag eftermiddag kort efter kl. 14.00 en anmeldelse fra personalet på et plejecenter på Frydenhøj Alle i Greve om, at en 63-årig, dement mand ikke var kommet retur efter den sædvanlige gåtur.
Politiet udsendte en efterlysning via Twitter og ledte sammen med mandens pårørende efter ham.
Kl. ca. 19.10 fik politiet henvendelse om, at han muligt opholdt sig i Vallensbækcentret, hvor familien traf ham i god behold. Herefter indstillede politiet eftersøgningen.
pm