Grøn Entreprise inviterede politiker på morgenmad
- Jeg er i dialog med adskillige virksomheder og tekniske skoler på Vestegnen - også her i Hvidovre. Og budskabet er enslydende: vi skal have flere unge gennem en håndværksuddannelse, fortæller Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murersvend og forfatter til bogen “Kloge Hænder - et forsvar for håndværk og faglighed”. Virksomheden har prioriteret tekniske hjælpemidler højt, så de ansatte skal slæbe mindst muligt rundt på de tunge fliser og sten. Men det er stadigt et fysisk krævende arbejde. Det afskrækker umiddelbart mange unge. - De ansatte jeg snakkede med, var glade for deres arbejde. De elsker at arbejde udendørs og vil ikke ind bag et skrivebord. Men det er desværre alt for få unge der vælger erhvervsuddannelserne - også her i Hvidovre. Det er synd. Der er nemlig gode jobmuligheder og interessant arbejde til folk med et svendebrev, slutter folketingskandidaten Mattias Tesfaye (S), der er opstillet på Vestegnen.