Fortsæt til indhold

Vind billetter til udsolgt Sommersang i Mariehaven

Arkiv
Arkiv

Så er det ved at være tid til Sommersang i Mariehaven i Ansager, og DU har chancen for at komme med! Sæsonens tredje omgang Sommersang i Mariehaven afvikles søndag den 5. juli, og der er igen et fantastisk program i vente.
Stig Rossen – der flik-flakkede sig ind på den danske musikscene i 1988 med Melodi Grand Prix-nummeret "Vi Danser Rock og Rul" og siden er etableret som en af landets største stemmer – er denne dag blandt hovednavnene på den flotte scene i Ansager, som dagen igennem fyldes med kunstnere, der vil diske op med store musikalske oplevelser. Hele herligheden bliver som altid bundet sammen af Helge Engelbrecht og hans veloplagte 11-mands husorkester, Neighbours & Friends.
Herudover kommer Keld Heick, Annette Heick, Tørfisk, Kristian Lilholt, Inge Marie, Vera og Jens Elfving Panitch, The Merchants, Touch of Shadows, Geronimo og Maries Festival Band. Sommersang i Mariehaven afvikles fra klokken 11-20 og er altså en hel dag i musikkens tegn i de smukke rammer i Ansager. Se mere info på www.mariehaven.dk.
Koncerten er for længst udsolgt, men Lokalavisen Esbjerg råder over 2 x 2 billetter (værdi 525,- pr. stk.), som du kan få fingrene i ved at svare rigtigt på følgende spørgsmål:
"Stig Rossen blev nummer fire til det danske Melodi Grand Prix i 1988. Hvilken sang stillede han op med":


1: Vi Danser Rock og Rul
X: Danse i Måneskin
2: Smuk som et Stjerneskud
Skriv dit svar på en mail til esbjerg.konkurrence@lokalavisen.dk eller i et brev til Lokalavisen Esbjerg, Borgergade 38, 2., 6700 Esbjerg.
Husk at skriv navn, telefonnummer og mailadresse. Vi skal have dit gæt senest fredag den 3. juli klokken 12.00, og vinderne får direkte besked. Held og lykke!