Fortsæt til indhold

Der skal etableres en støjskærm ved Bjæverskov

Arkiv
Af Flemming Damgaard Larsen (V) (MF).

En motorvej er med til at skabe vækst og gør en strækning for borgere i bil hurtigere.
Der er dog en hage ved en motorvej, der afleder en del støj til gene for dem, der bor tæt på. I Bjæverskov ligger der inden for én kilometer 1040 boliger og der er plads til yderligere 100 boliger.
Disse borgere er stærkt generet af motorvejen, men der er heldigvis en løsning: En støjdæmper kan sættes op, og det vil afhjælpe den støj, der generer.
Borgerne i Bjæverskov fik i 2011 at vide af transportministeren, at vejdirektoratet vurderede, at deres boligområde var stærkt belastet, og at det derfor indgik i grundlaget for prioriteringen af støjpuljemidler på lige fod med andre mulige projekter.
Nu er vi i 2015 og Bjæverskov har stadigvæk ikke fået deres støjdæmper, fordi pengene alligevel ikke var der.
Det er for dårligt, at disse mennesker skal leve med disse gener. Jeg vil derfor gå ind i sagen og kræve, at støjskærmen prompte bliver sat op.