Årets første student i Aabenraa
Arkiv
I dag sprang sommerens første færdige hf-student på VUC Syd. Det drejer sig om Kathrine Krogh Mumm fra VUC i Aabenraa, der bestod sin sidste eksamen, hvor hun var oppe i mediefag.
Kathrine har som mål at arbejde i tv-branchen og vil i starten af 2016 begynde en uddannelse på Media College i Viborg.
"Det har været en god tid på VUC Syd - de to år er gået rigtigt hurtigt. Nu glæder jeg mig til at fejre huen med venner og familie," lyder det fra den nybagte student.