Fortsæt til indhold

Søren Boserup gjorde det igen

Løb fra Rudbøl til Skagen fra 23.-28. maj

Arkiv
Arkiv

ATLETIK: I år var det pinsen - fra den 23. maj til og med den 28. maj - der var sat af til et projekt der ville få de fleste til at sige det kan man bare ikke byde kroppen.
Men efter mange km. træning hen over vinteren var Søren Boserup fra Valløby Motion klar til årets udfordring DUULtra-race 2015. Et etape løb over seks dage med start fra Rudbøl grænsekro og til Skagens gren - en tur på 524 km.
Første etape var til Esbjerg en tur på 94 km. Anden etape fra Esbjerg med mål i Hvidesande 77 km. Tredje etape gik til Krig Vig og var turens længste på 103 km.
Fjerde etape havde mål ved Bulbjerg og var på 82 km. Femte etape var der mål ved Egelund og turen var 86 km lang og endelig den sidste etape på 83 km til Skagens gren hvor der var mål efter i alt 524 km.
I alt startede 16 løbere kun seks gennemførte og Søren Boserup blev samlet nr. 3 i tiden 75 timer og 27 minutter.
Turen blev gennemført i meget forskelligt vejr, op langs vestkysten hvor underlaget ikke altid var helt stabilt sandet var vådt men indimellem også tørt så det var meget tungt at løbe i. Så det var en stolt Søren Boserup der kunne plante Dannebrog på toppen af Danmark efter at han havde løbet mere end to maraton om dagen.
Ja man tror jo næsten ikke det har kunnet lade sig gøre at løbe mere end tolv maraton på seks dage.
pm