69-årig dement mand fundet i god behold
Arkiv
EFTERSØGNING: Pårørende til en dement 69-årig mand fra Køge kontaktede torsdag formiddag politiet og anmeldte, at han på en cykeltur fra bopælen i Ølby-området var forsvundet på vej til Ølby Centret.
Han kørte på en cykel, og det kunne ikke udelukkes, at han kunne have mistet orienteringen undervejs.
Politiet efterlyste manden bl.a. Twitter, og pårørende ledte sammen med øvrige efter den 69-årige i området.
Kl. ca. 14.30 havde forbipasserende set den 69-årige på Hundige Strandvej og fået ham i en tilkaldt ambulance bragt til Køge Sygehus. Her kunne de pårørende så blive genforenet med den 69-årige, der ikke havde lidt overlast.
pm