Fortsæt til indhold

Vi er ikke i tvivl

Arkiv
Rune Weitling

For Henrik Bøhmer og Nynne Wilhelmsen var det egentlig ikke særlig svært at sætte krydset, da de i dag var forbi deres valgsted på Esbjerg Rådhus.
"Jeg har vidst det hele tiden, men blev helt sikker efter et valgarrangement forleden," siger Henrik, mens Nynne nikker og viser, at det samme gælder for hende.
Kæresteparret har en anelse travlt, for Nynne skal nemlig til bacheloreksamen, men inden de smutter, når de lige at fortælle, hvad de mener om den valgkamp, der har kørt de seneste tre uger:
"Jeg synes, der har været alt for meget mudderkastning," siger Nynne, mens Henrik tilføjer:
"Ja, det har der. Og det har ærlig talt været trættende at høre på."
"Ja, det er som om, man skulle vælge mellem pest og kolera nogle gange," lyder det afsluttende fra Nynne.