Forsøg på tricktyveri i Karlslunde og Køge
POLITI: To forretninger, én på Ræveholmen i Karlslunde og på Theilgaards Vej i Den Hvide By i Køge, blev mandag formiddag udsat for forsøg på tricktyveri.
Kl. 10.27 forsøgte to mænd og én kvinde - alle udenlandske - at veksle en 1.000 kr. seddel på Ræveholmen i Karlslunde. Anmelder kom i tanke om, at det nok var snyd, og fik sine vekselpenge retur før de gik, og før de fik deres 1.000 kr. seddel igen.
De tre personer beskrives som A mand, romansk af udseende, ca. 25 år, Kraftig kropsbygning. Han talte gebrokkent engelsk. Han var iført koboltblå T-shirt. Så stor og brovten ud.
Person B beskrives som mand, romansk af udseende, Spinkel kropsbygning. Ældre mand så snusket og forpjusket ud. Han var iført mørkere formentligt blåt tøj.
Person C beskrives som kvinde, romansk af udseende, ca. 20 år, 155-160 cm høj. Almindelig kropsbygning. Yderligere kendetegn: Ung nydelig kvinde med mørkt langt hår og iført blå vindjakke agtigt overtøj og cowboybukser.
Kl. 10.55 kom turen til Legekæden på Theilgaards Vej 4 i Den Hvide By i Køge. Tricktyveriet ligner til forveksling ovenstående i Karlslunde. To mænd og én kvinde købte en vare til 140 kr. og betalte med en 1.000 kr. seddel. Kort efter kom de tilbage og ville returnere varen og have deres 1.00 kr. seddel tilbage, hvilket butikken nægtede, da de kun ville betale differencen. De tre personer forsvandt fra stedet i en mørkeblå/sort Alfa Romeo med nummeret SWD2LT4.
pm