Fortsæt til indhold

Dansk professor død i drukneulykke

Arkiv
Arkiv

Det var den 65-årige danske matematikprofessor Uffe Haagerup, der i søndags blev fundet død i vandet mellem Bjørnø og Fyn ud for Faaborg. Det skriver Berlingske.

Professoren blev fundet kun iført badebukser, og derfor arbejder politiet ud fra teorien om, at der var tale om en drukneulykke.

Uffe Haagerup, der er født i Kolding men opvokset på Fyn, var en verdenskendt professor, som ifølge Berlingske blev kendt som 14-årig, da han formåede at løse beregningerne for udstykningen af et større sommerhusområde på Fyn, efter et københavnsk ingeniørfirma havde opgivet.

Senere blev han landets yngste matematikprofessor som 31-årig, da han blev tilknyttet Syddansk Universitet i Odense som forsker og underviser.