Fortsæt til indhold

Veksel-tricktyveri i frisørsalon på Køge Torv

Arkiv
Arkiv

KØGE: Personalet i en frisørsalon på Torvet i Køge kontaktede lidt efter kl. 11.00 onsdag formiddag politiet og oplyste, at to udenlandske kvinder var kommet ind i salonen kl. ca. 10.45 for at købe en olie til 199 kr.
Den ene betalte med en 1.000 kr.-seddel. Hun fik byttepenge retur og herunder ønskede de – formentlig for at skabe forvirring - pengene i Euro. Det kunne ikke lade sig gøre, hvorefter købet blev fortrudt, således at de to kvinder skulle have deres penge retur.
Da de havde forladt salonen, opdagede personalet, at de uberettiget havde fået 300 kr. for meget retur.
De to kvinder blev beskrevet som A østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 165-170 cm høj. Almindelig kropsbygning. Brunt hår der var sat op i en hestehale med en fletning. Hun talte fremmedsprog. Hun var iført rød jakke. Medbragte sort og rød pung.
Person B beskrives som østeuropæisk af udseende, 165-170 cm høj. Kraftig kropsbygning og brunt hår der var sat op. Hun havde tatovering på venstre inderside af underarmen - ukendt motiv, formentlig henna, Hun var iørt sort jakke og grå kjole.
Person A havde været den ordførende i salonen. Politiet ledte efterfølgende forgæves efter kvinderne i byen.
pm