Sydjyske folketingskandidater vil have koldingenserne til at stemme lokalt
I morgen, lørdag den 13. juni, slår tre folketingskvinder kludene sammen. Anni Matthiesen (V), Karina Lorentzen (SF) og Karina Adsbøl (DF) har fået en stand på kræmmermarkedet i Kolding, og herfra vil de opfordre koldingenserne til at stemme på én, der bor i Sydjylland.
De tre kvinder dannede for et års tid siden et netværk med det formål at gøre op med, at Christiansborg har fjernet sig fra borgerne. Derfor har de brugt det seneste år på at rejse rundt i Sydjylland for at møde borgere, virksomheder og institutioner.
Anni Matthiesen, Karina Lorentzen og Karina Adsbøl bor alle i Sydjylland, og de opfordrer borgere til at stemme på en lokal kandidat for at sikre, at Sydjylland ikke glemmes på Christiansborg.
"Borgerne kan møde mig i den lokale dagligvareforretning og på mine børns skole. Det er vigtigt for mig at vide, hvor skoen trykker i deres hverdag. Den hverdagsføling med tingene har stor betydning for ens politiske virke. Jeg vil gerne være talerør for borgerne i Sydjylland," siger Karina Adsbøl (DF) i en pressemeddelelse.
"Jeg glemmer aldrig, hvor jeg er fra, for jeg bor her. Der er en tendens til, at alt flytter til KØbenhavn - også politikerne - og det giver blinde pletter for deres øjne, når der skal laves løsninger, som også inkluderer Syddanmark. Derfor gør jeg opmærksom på, at vi skal have flere lokale på borgen," lyder det fra Anni Matthiesen (V) i pressemeddelelsen.
Politikerne har deres stand på Bagagerumsmarkedet på Riberdyb, Kolding. Her er de at finde fra klokken 10-11.30.
På bagagerumsmarked: Stem-på-en-lokal-sydjyde-aktion
Lørdag d. 13. Juni slår folketingskvinde-trioen kludene sammen og har fået en stand på kræmmermarkedet i Kolding. Herfra vil de gøre opmærksom på vigtigheden af, at man stemmer på en, der bor i Sydjylland.
Da Karina Lorentzen, Anni Matthiesen og Karina Adsbøl for et års tid siden dannede netværk, var det med formål om at gøre op med, at Christiansborg har fjernet sig fra borgerne. De tre folketingsmedlemmer har derfor brugt det seneste år på at rejse rundt i Sydjylland for at møde borgere, virksomheder og institutioner – og lytte frem for at tale!
Alle tre bor i Sydjylland og alle har været ude og tjene egne penge selv, før de ramte Borgen. De opfordrer nu til at stemme lokalt, fordi det betyder noget at være til stede lokalt, hvis man skal sikre, at Sydjylland ikke glemmes på Borgen.
-Hvis ikke økonomiske og administrative rationaler opfundet på et skrivebord i København skal overse, at vi også her i Sydjylland har brug for løsninger på de udfordringer, vi møder i vores hverdag, må vi have mennesker på Borgen, som også er lokale. Derfor opfordrer jeg til – uanset partifarve – at stemme på en, der bor i Sydjylland, siger SF´s Karina Lorentzen.
-Borgerne kan møde mig i den lokale dagligvareforretning og på mine børns skole. Det er vigtigt for mig at vide, hvor skoen trykker i deres hverdag. Den hverdagsføling med tingene har stor betydning for ens politiske virke. Jeg vil gerne være talerør for borgerne i Sydjylland siger Karina Adsbøl (DF).
-Jeg glemmer aldrig, hvor jeg er fra, for jeg bor her. Det er en tendens til at alt flytter til København, også politikerne og det giver blinde pletter for deres øjne, når der skal laves løsninger, som også inkluderer Syddanmark. Derfor gør jeg i dag opmærksom på, at vi skal have flere på Borgen, som bor lokalt, siger Anni Matthiesen (V).
De tre har derfor booket en stand på bagagerumsmarkedet i Kolding. Herfra vil de opfordre til at stemme lokalt – og så får borgerne mulighed for at prioritere statskassen ved at sætte navn på det, de mener, de tre politikere skal prioritere, hvis de sætter sig på taburetterne efter valget. De har opstillet et ”pengetræ,” hvor borgerne hænger deres prioriteringer på.
Politikerne har deres stand på Bagagerumsmarkedet på Riberdyb, Kolding. Her er de at finde fra kl. 10-11.30. Det foregår lørdag d. 13. Juni 2015.