Affaldet hobede sig op ved den lokale strand
Fire dages massiv solskinsvejr har sat sine spor ved stranden i Lodsparken. Mængden af gæster kan nemlig aflæses i mængden af affald, der har samlet sig i området og således lignede området søndag nærmest en lokal version af det forladte Roskilde festival.
Det er Hvidovre Kommunens Vej & Park, der indsamler affaldet i området og chef for Vej & Park, Michael Daugaard, havde imidlertid sendt folk ned til området både fredag og lørdag.
- Vi var derude fredag og havde sat et par ekstra skraldestativer op.
- Vi var ude igen lørdag formiddag, men søndag vurderede vi, på baggrund af vejrudsigten, at der formentlig ikke ville være lige så stort behov, siger Michael Daugaard.
Vejrudsigter kan imidlertid snyde, og således endte det med, at der igen søndag var rigtig mange gæster ved den lokale strandpark - men ingen til at fjerne affald.
Mandag morgen var Vej- og Parkafdelingens folk på stranden for at rydde op efter weekenden.
key