Aftenåbent i Kjøge Mini-By med rundvisning
Arkiv
KØGE: Traditionen tro har Kjøge Mini-By igen åbent fem onsdage aftener her i sommerperioden hvor der er rundvisning.
Der lægges ud onsdag 24. juni kl. 19.00 og de efterfølgende onsdage 1.-, 8.-, 15.- og 22. juli. Der betales normalt entre til Mini-Byen.
De fem aftener er der guidet rundvisning med i prisen og yderligere byder Mini-Byen på kaffe, småkager og saftevand. Der er normalt fin tilslutning til disse aftener på Strandvejen 101 i Køge, hvor der nu er 477 bygninger i størrelsen 1:10 som Køge så ud i 1865. Der er også åbent på værkstederne..
Bus 108 og 109 kører lige til døren, men ellers henvises til P-pladsen ved Cirkuspladsen nord-øst for Mini-Byen.
pm