Godt valg!

En tre uger lang, intensiv og let kvalmende valgkamp tager i dag sin ende. Gud ske lov, siger jeg bare, for tvivlen har været så stor, at jeg natten til i dag drømte, at jeg gik rundt med en stor blank stemmeseddel og ikke kunne få den presset ned i den store og ellers vidt åbne plastikboks. Samtlige valgtest er taget og INGEN er faldet ud som forventet. I desperation har alle parametre for en beslutning på skift været vendt. Man ku’ gå efter dem, der holder ord og fravælge dem, der ikke gør. De to typer findes imidlertid på begge sider, og selv en kandidat med stor integritet skal jo afgive magten til partiet og dermed en af de to "præsidentkandidater". Man kan også gå efter værdier eller enkeltsager, eller man kan fravælge dem, der har støttet beslutninger, man ikke brød sig om. Og så kan man vælge den løsning, som op imod en halv mio. - omkring 4.500 lokalt -gjorde ved sidste Folketingsvalg. De undlod. Man kan blive sofavælger. Ikke fordi man er doven, men fordi man derved straffer dem man egentlig bedst kunne lide, men samtidig heller ikke vil belønne modparten. Den løsning vil dog netop komme til at belønne modparten i et valg som dette. Lokalt vil næsten et kvart mandat gå til spilde og på landsplan kan det vippe resultatet til fordel for den blok, man mindst vil have. Så mon ikke det alligevel er bedst at gå hen og stemme?