Fortsæt til indhold

Mor føler sig ikke inddraget i proces

Hele syv børn skal gå 0. klasse om på Præstemoseskolen. En mor fortæller her, hvordan hun har oplevet beslutningen om at hendes datter fra 0.B. skal gå om

Arkiv
Arkiv

- I december måned blev vi kaldt til møde og fik at vide, at min datter skulle arbejde med spejlvendinger. Jeg havde slet ikke indtryk af, at vi var der, hvor de overvejede, at hun skulle gå om. Men vi gik selvfølgelig hjem og øvede spejlvendinger i fem uger, fortæller Katja Therkildsen. Ved næste møde på skolen, oplevede Katja Therkildsen imidlertid, at beslutningen om at hendes datter skulle gå om, allerede var truffet. - Der fik jeg så besked om, at hun skulle gå 0. klasse om, men det er da ikke noget, man bare kan beslutte uden om mig. Jeg var dybt chokeret. Min datter kom fra en anden børnehave end de andre piger, så jeg har været meget opmærksom på hende hele forløbet igennem og har fået at vide, at det er gået fint, siger Katja Therkildsen. Katja Therkildsen har desuden, i forbindelse med en sag i Statsamtet, fået udtalelser både fra skolen og SFO om at hendes datter er alderssvarende både fagligt og socialt. Hun undrer sig derfor ekstra over skolens beslutning, og har reageret ved at blandt andet at kontakte skolens ledelse og Hvidovre Kommunes skolechef. Det har dog ikke ændret på den beslutning, der er truffet for hendes barn. - Jeg føler, at jeg intet har kunnet gøre som mor. Jeg har bare fået at vide, at det gik så godt, ingen besked, intet har der været før vi fik besked på at hun skulle gå om, fortæller Katja Therkildsen. Katja Therkildsen betegner den måde, som Præstemoseskolen har håndteret vurderingen af hendes datters skoleparathed, som helt skæv. - Det her har været en rigtig grim oplevelse og noget rigtigt svineri, slutter hun.key