Tyveri fra byggeplads
Af Anne Andersen
Der er blevet stjålet en større mængde elværktøj og håndværktøj ved et indbrud i en skibscontainer, der stod på en byggeplads på Marsvej.
"Alt værktøjet er spraymalet med grå eller blå maling, og der er skrevet "Elteam Vest A/S" på det meste. Så hvis man bliver tilbudt at købe noget af den slags, så hører vi gerne om det", lyder det fra politiassistent Mich Klausen.
Indbruddet i containeren er sket mellem fredag aften og lørdag morgen.