Fortsæt til indhold

Polske børnehjemsbørn på ferie i Kolding

Arkiv
Arkiv

Beredskabsforbundets ”Projekt Østbørn” afvikles for 26. år i træk i Kolding.
Beredskabsforbundet afvikler i ugerne 27 og 28 en sommerlejr for 30 polske børnehjemsbørn og tre polske ledere. Det er en tilbagevendende begivenhed, til gavn og glæde for de polske børn.


”I år har Kolding Friskole igen valgt at støtte op om projektet, og de låner os deres skole i de 14 dage ganske gratis. Det er en hjælp, som vi er utrolig taknemmelige for. Projektet er et frivilligt projekt, så vi er afhængige af sponsorater fra alle som vil hjælpe os. Lige nu står vi og mangler frugt og grønt, så er der en venlig sjæl eller en butik der vil støtte projektet, tager vi meget gerne i mod. Folk kan enten komme forbi os på Kolding Friskole eller kontakte os, så henter vi gerne selv” fortæller Lejrchef Marianne Kjær i en pressemeddelelse.


Projektet støttes af en lang række sponsorer som gladeligt donere penge, oplevelser eller madvarer til de mange omsorgssvigtede børn, og det sørger for, at de mange børn kan glæde sig til besøg i Legoland, Slotssøbadet, zoologisk have og meget andet. Lejren havde for nyligt besøg at Harley Klubben, der gav børnene en tur på de store motorcykler, og Koldings Borgmester Jørn Pedersen har også besøgt lejren, for at byde børnene velkommen til Kolding.


De godt 30 frivillige hjælpere som er med til at passe og aktivere de mange børn, gør det fordi de syntes det er sjovt og nødvendigt at hjælpe børnene med at få en god oplevelse i deres måske lidt trivielle liv på børnehjemmet i Polen.


”Vi har flere hjælpere som er med alle 14 dage, og vi har hjælpere som kan være med én dag. Jeg er stolt af, at vi i Danmark kan finde mennesker som bruger deres ferie og afspadsering på at give disse omsorgssvigtede børn en rigtig god oplevelse. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, siger” Lejrchef Marianne Kjær.


”Projekt Østbørn” holder åbent hus mandag den 6. juli kl. 19.00, og alle interesserede er velkommen til at kigge forbi til et stykke kage, og opleve hvordan sådan en lejr afvikles.


Seks frivillige ildsjæle, som i mange år har organiseret og hjulpet med ”Projekt Østbørn”, modtog i 2014 den polske hædersmedalje ”Gold Cross of Merit”. Det var den polske ambassadør i Danmark Rafal Wisniewski og borgmester Knud Kristensen, Vesthimmerlands Kommune, der stod i spidsen for en speciel ceremoni på Rådhuset i Aars den 8. december.


Beredskabsforbundet er ståsted for de mere end 7000 frivillige brand- og redningsfolk i Danmark, og arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Hendes Majestæt Dronning Margrethe er projektor for Beredskabsforbundet.