Fortsæt til indhold

Boligskatten holdes i ro

Flertal i Folketinget afviser at ændre på boligbeskatningen

Arkiv
Arkiv

(VALG)LØFTE: Boligejere kan ånde lettet op. Der bliver ikke rørt ved boligskatten før tidligst i 2020, hvor det nuværende skattestop på boligområdet udløber. Det er den klokkeklare udmelding fra både Venstre, Konservative og Socialdemokratiet.
Den kommer i halen på Radikales forslag om at lade boligskatten følge lønudviklingen. Men det får ingen opbakning fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
- Det er et velkendt Radikalt forslag, men det er ikke nogen særlig god idé, siger Helle Thorning til Ritzau.
Det er vigtigt, at der er ro om boligskatten, slår hun fast, og det er man enig i hos ejendomsmæglerkæden Home.
- Usikkerhed er gift for boligmarkedet, der ellers er ved at rejse sig efter finanskrisen. Men fremgangen er skrøbelig, og vi har set før, at der ikke skal meget til, før boligkøberne ryster på hånden, siger relationschef i Home, Mads Ellegaard.
Heller ikke efter 2020 har statsministeren umiddelbart planer om at ændre på boligskatten.
pm