Fortsæt til indhold

Endeløst forløb føles ydmygende for syg borger

Borger er havnet i et limbo, fordi hun er for rask til et fleksjob, men for syg til at arbejde mere end 22 timer

Arkiv
key

I juli 2013 var hun udsat for en ulykke, hvor hun pådrog sig en piskesmældsskade og siden august 2013 har hun løbende været i kontakt med Hvidovre Kommune, for at få en afklaring på, hvordan hendes fremtidige arbejdsliv kan komme til at se ud. - Hele det her system er fucked up. Det føles som om, der overhovedet ikke høres efter, hvad jeg siger. Det er i det hele taget meget ydmygende at være i systemet, og jeg er ikke normalt en, der har brug for hjælp. Jeg ville hellere end gerne arbejde 37 timer, hvis jeg ellers kunne, siger Jane Hermansen. Men det kan Jane Hermansen ikke, for piskesmældsskaden, der i sygedagpengesystemet betegnes som en diffus lidelse, giver hende koncentrationsproblemer, hovedpine og voldsom træthed. Jane Hermansen er en af i alt ca. 700 borgere, der på en eller anden måde er i kontakt med sygedagpenge og job-området i Hvidovre Kommune. Hun har i de forløbne 22 måneder forsøgt at få en afklaring på, hvordan hendes fremtidige arbejdssituation kommer til at se ud. Et utal af samtaler og møder med socialrådgivere og en række lægeerklæringer og jobprøvning i eget job har ikke givet hende en afklaring. Som situationen er nu, afventer Jane Hermansen endnu en jobprøvning uden for eget område.

Glad for sit arbejde

Allerede kort efter ulykken kunne Jane Hermansen konstatere, at hun havde problemer med at få klaret dagligdags ting som rengøring og indkøb. Hukommelsen svigtede og trætheden satte ind. Jane Hermansen har de sidste knap 5 år været ansat på Københavns Universitet som økonomimedarbejder. Et job hun er rigtig glad for og som hun gerne vil beholde, men som hendes sygeforløb nu gør det endog meget svært at fastholde. Jane Hermansen vil gerne afklares i forhold til om hun kan få et flex-job, men det forudgående forløb viser, at hendes arbejdsevne ikke er så nedsat, at hun kan kvalificere sig til det og det har nu efterladt hende i en økonomisk knibe. - Jeg er jo havnet i en gevaldig klemme. Jeg kan ikke arbejde 37 timer, men kan lige med nød og næppe arbejde 22 timer med mange pauser, så den reelle arbejdstid er mellem 17 og 18 timer. Men 22 timer er for meget til et flex job, men for lidt til at leve af, fortæller hun. Jane Hermansens problem hænger til dels sammen med, at hun har en skade, hvor det ikke er muligt for lægerne at sige om det er en permanent tilstand. - Det er da et kæmpe problem, og det føles som om at kommunen overhovedet ikke hører efter hvad jeg selv siger, fortæller hun til Hvidovre Avis. For Jane Hermansen betyder det nu, at hun er faldet ud af sygedagpengesystemet, og at hun derfor økonomisk er ekstremt dårligt stillet. - Det betyder, at jeg nu har et minus på 240 kr. til en hel måned, til mad, tøj og fornyelser, fortæller hun.

Ingen hjælp at hente

Jane Hermansen har i sin periode i det kommunale system henvendt sig både til borgmesteren og til beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. Begge har reageret på Jane Hermansens henvendelser, men det har dog ikke haft betydning for Jane Hermansens situation, og hun føler sig nu bare endnu mere overhørt. - Man kan ikke bevare humøret, når man er under kommunen. Jeg synes ikke systemet kan være sig selv bekendt. Den lange sagsbehandlingstid og de mange sagsbehandlere jeg har mødt. Jeg mangler en plan, og der er ikke nogen, der kan sige mig noget, siger hun. Det Jane Hermansen især efterlyser er, at hun kan blive afklaret i forhold til om hun kan få et flex-job. - Jeg er hamrende forvirret over alle de begreber og størrelser, jeg bliver præsenteret for som f.eks. ressourceforløb og rehabilliteringsteam. Og den rapport der kom fra rehabilliteringsteamet var i øvrigt fuldstændig spild af tid. Det var 10 linjer om stort set ingenting. Og i rehabiliteringsteamet var jeg i 2 måneder, siger hun. Og Jane Hermansen ønsker, at Hvidovre Kommune bare ville lytte mere til det hun selv kunne sige om sin sygdom. Og agere derefter. - Det føles om som de overhovedet ikke hører efter, siger hun og tilføjer, at hun ikke klandrer de enkelte medarbejdere, men blot, at hun har haft mange sagsbehandlere, som efter hendes mening ikke har vidst nok.