Mange SM-medaljer til Køge-svømmere
SVØMNING: Køge Svømmeklubs yngste svømmere har i weekenden været til Sjællandske mesterskaber i henholdsvis Nakskov og Helsingør.
Mange gode tider blev svømmet hjem af alle de dygtige svømmere fra Køge og der blev sørme også vundet en del medaljer. I alt kom KSK hjem med 1 guldmedalje, 6 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje.
Clara Dreier svømmede til guld i 200 rygcrawl og 1 sølv i 100 ryg for piger 11 år og yngre.
Anna Bull Gulbrandsen svømmede viste sit store alsidige talent ved at komme hjem med hele 5 sølvmedaljer i 100 bryst, 200 bryst, 100 fly, 200 og 400 medley.
I alle løbene var det lige ved og næsten til at sølv var blevet til guld. Anna Bull Gulbrandsens kommentar efter det sidste løb 100 fly var:
- Jeg vinder guld til DM – så det glæder vi os til ....!
Mathias Nielsen svømmere i Helsingør en bronzemedalje hjem i 200 fri for drenge 15-16 år og er en klar medaljekandidat til sommerens DM som svømmes i Odense.
Ved stævnet deltog følgende svømmere: Jonathan Eskildsen, Mathias Luplau, Rasmus Danielsen, Daniel Hartkopf, August Ryom, Elisabeth Them Jensen, Benedicte Them Jensen, Anna Bull Guldbrandsen, Caroline Gøttrup Bagge, Clara Dreier, Katrine Sofie Jensen, Line Nøhr Petersen, Melina Degner, Anders Damgård, Jacob Siger Holm, Lærke Schlott Reichel, Mathias Nielsen og Thor Berggren Hansen.
pm