Snyd med Oddset-kuponer
KØGE: Søndag eftermiddag kl. 16.05 anmeldte personalet i SuperBrugsen på Ølsemaglevej i Køge, at to udenlandske mænd kl. ca. 15.30 havde snydt ekspedienten i kiosken for 7.000 kr. i forbindelse med spil på Oddset.
Den ene af de to spillere ville indløse nogle kuponer, men en af dem var behæftet med en fejl. Sammen fik mændene i den anledning skabt så meget forvirring over for ekspedienten, som blev bedt om annullere kuponerne, at mændene kunne forlade kiosken med Oddset-spil for 7.000 kr. som de ikke havde betalt for.
De to mænd blev beskrevet som A østeuropæisk af udseende, 25-35 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, sort og tyndt hår, iført blå hættetrøje med hvid lomme på venstre side af brystet, sort bukser og hvide kondisko. Han talte dansk.
Person B beskrives som østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, iført mørkegrå sweatshirt med hætte og lynlås, mørkere områder på trøjens ærmer, lyseblå bukser, mørke sko.
Politiet forsøger nu i samarbejde med supermarkedet at få identificeret de to mænd.
pm