Vejledere eller vildledere?

Manipulationen med soldiagrammerne, så solen helt urealistisk sættes i Nord for at skjule skyggevirkningerne i eftermiddags- og aftentimerne. Placeringen af en café med udeservering i skyggesiden ud for Hovedbiblioteket. Forstærkningen af Hvidovrevejs funktion som en transportkorridor. Dels ved skabelse af en bygningsmæssig ryk mod Hvidovrevej på arealerne foran rådhuset, dels ved etablering af en træbevokset midterrabat i vejens retning, som adskiller området ved rådhuspladsen fra Risbjerggårdområdet. Helt i strid med intentionerne om at skabe et byrum der samler øst og vest-siden på tværs af Hvidovrevej.

Borgergruppens kritik

Borgergruppen Idéforum Hvidovre 2025 advarede allerede efter den første workshop den 10. marts i et brev mod dette: “Det er prisværdigt at der i begge jeres forslag arbejdes med intimitet og menneskeliggørelse af bygninger, byrum, stræder og pladser. Vi foreslår at nogle af disse funktioner naturligt videreudvikles i- og omkring Det nye Kulturhus Risbjerggård på solsiden af Hvidovrevej. Jeres viste tiltag foran rådhuset foreslås skubbet lidt mod nord, hvor vi er ude af rådhusets skygge. Jeres fine forslag om intimitet og nye mindre pladsdannelser kan bedre udfolde sig i det lysere søområde omkring de krydsformede punkthuses stueetager, som indrettes med cafeer, butikker og kulturaktiviteter. Samtidig vil rådhusfronten bibeholde noget af den pondus, som vi synes, den skal have som centrum i bymidten” udtalte borgergruppen.

Ville ikke høre

Ingen af disse borgerideer og kommentarer ville Vandkunsten lytte til i forbindelse med udformningen af deres endelige bud til Bedømmelsesudvalget den 21. april 2015. Heller ikke de to fagdommere hørte nogen alarmklokker i borgernes kritik. I en skriftlig opsummering som er blevet holdt tilbage indtil i fredags skriver de om Vandkunstens forslag: “En række punktbebyggelser, langs med Hvidovrevej danner et gaderum som leder op til bymidte pladsen. Bygningerne danner et strædeagtigt forløb med små pladsrum langs rådhuset til pladsdannelsen ved Sundhedshuset. Forløbet vil med byrelaterede underetager og overliggende boliger kunne give liv 24/7 og danne grundlag for et aktivt byliv.” Hvidovre Avis’ redaktør Niels Erik Madsen og de to fagdommere Flemming Frost og Sara Ettrup taler altså om den selv samme tegning fra Vandkunsten. Men fagdommerne overser helt redaktørens påpegning af de tre “dødfødte ideer” i Vandkunstens projekt.

Hvidovre – træd i karakter

Hvidovre ligger i verdens eneste millionby, hvor der tales dansk. Kommunalbestyrelsen og borgmesteren sidder med planer om at lave en landsby foran rådhuset. Vel at mærke på skyggesiden af den store bygning, hvor begge arkitektfirmaer vil gøre Hvidovrevej til en transportkorridor ved at lukke det sidste åbne stykke af Hvidovrevej. Det er besynderligt at fagdommerne er så blinde overfor de to tegnestuers åbenlyse mangler i deres projekter. Hvad er årsagen til det?

Smag og behag?

Arkitektonisk smag og behag kan diskuteres. Men fysiske lovmæssigheder som solens gang over himmelen er indiskutabel. Fagdommerne sover i timen eller vender det blinde øje til, så hvorfor overhovedet betale dem for at sige ingenting? Hvem vil investere i et så håbløst provinsielt projekt? Vi får da aldrig borgerne med til det. Kommunen må komme videre i livet og træde i karakter. Ikke som forstad men som en vital bydel af København. Ikke et gadekær i skyggen af beton. Det er en ærlig sag at mangle visioner. Så skal man bare gå til borgerne og de professionelle, f.eks. Realdania. Kommunen bør helt naturligt bede om hjælp udefra, ikke kun fra følgagtige tegnestuer og fagdommere, der er handlingslammede af skræk for at kommunen ikke vil give dem job, og derfor ikke tør vove noget.