Voldsomt uheld på Byvej
Arkiv
Søndag eftermiddag omkring kl. 13.40 modtog Vestegnens Brandvæsen en melding om en trafikulykke i krydset mellem Egevolden og Byvej. To køretøjer var impliceret.
Ved ankomst viste det sig, at flere var kommet til skade ved færdselsuheldet. En var desuden teknisk fastklemt.
Brandvæsenet sikrede skadestedet og frigjorde i samarbejde med sundhedsfagligt personale fra region Hovedstaden patienten, som blev immobiliseret på spineboard.
Efterfølgende blev patienten kørt til et hospital af Region Hovedstaden og skadestedet ryddet af brandvæsenet. Akutlæge, ambulance og politi mødt.