Vi skal forbedre mulighederne for boliglån på landet
Flere steder på Sjælland oplever borgere problemer med at opnå finansiering til køb af bolig i landdistrikterne. Dette på trods af, at de potentielle købere har styr på økonomien. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Adgangen til boligfinansiering og realkreditlån skal ikke afgøres af, hvilket postnummer man bor i.
Derfor bliver et nyt folketing nødt til at finde en løsning på, hvordan vi forbedrer mulighederne for boligfinansiering i Sjællands landdistrikter.
Der kunne eksempelvis ses på, om 6-månedersreglen er den mest hensigtsmæssige måde at værdiansætte på, i forbindelse med låneansøgninger.
Derudover skal Finanstilsynets nuværende vejledning om rådighedsbeløb for realkreditinstitutioner gennemgås, for de hæmmer måske i virkeligheden bare udlån, til ellers betalingsdygtige familier.
Løsningen på belåningsproblemet skulle gerne vedtages bredt politisk og så skal det være et krav, at tilliden til det danske realkreditsystem skal være intakt.
Derfor skal en ny regering samle alle partier og få vedtaget en plan hvor ovenstående sættes i værk – Det er nemlig mest fair over for landdistrikterne.