En aften med ungdomsroerne

Af Cecilia Kols:

Solen skinner over Hvidovre havn og jo tættere man kommer på vandet, jo kraftigere er lugten af havvand. Inde i bådhallen, i Hvidovre Roklub, er ungdomsroerne så småt ved at komme. Deres navne bliver skrevet op på tavlen, og de venter nu på, at træneren placerer dem i én af de mange forskellige både. Der bliver snakket i de små grupper, og roerne er tydeligvis spændte på at komme ud på vandet.

En aften for de unge

- Onsdag aften er dedikeret til ungdomsroerne. De må selvfølgelig også komme herned de andre dage. Det kræver bare, at de har en nøgle!, siger en af trænerne. For at købe en nøgle, skal man have været medlem af klubben i minimum et år. Af sikkerhedsmæssige årsager må man, som roer i Hvidovre roklub, først ro helt alene, når man er voksen. Efter lidt snak, får roerne besked på, hvem de skal ro med. Årerne bliver fundet, og dernæst hjælpes de ad med at få bådene ud. Der er kommet to nye piger, som først skal have instruktion. De bliver sat ind på en romaskine, for at få rytmen ind i kroppen. Dernæst kommer de med en træner ud i en inrigger, som er en bådtype, hvor hver person kun har én åre. Træneren kaster om sig med en masse ord som fx styrbord og bagbord. - Det var lidt forvirrende i starten, siger pigerne, da de er kommet på land igen, men de er gode til at forklare og hjælpe os til, hvad vi skal gøre. Vi har allerede aftalt, at vi skal herned igen i næste uge, siger den ene, og den anden nikker smilende.

Vigtigt med fællesskab

Da alle er kommet på land igen, og bådene er tørret grundigt af, er der fællesspisning. Hver gang er der et par forældre der laver mad til alle ungdomsroerne. Hvidovre Roklub vægter nemlig det sociale fællesskab højt, og de mener, at samværet udenfor roklubben også er rigtig vigtigt. Artiklen er skrevet af journalistpraktikant Cecilia Kols. Cecilia går til dagligt i skole i Silkeborg og i sin fritid går hun til roning i hjembyen.