Sved på de politiske pander
Endnu er der ikke tal som får hverken blå eller rød blok til at føle sig sikre, og de lokale kandidater kan være på vippen
Hvis de første exit polls holder vand står Venstre til at tabe 11-12 mandater, Konservative til at tage 2-3 mandater, Radikale til at tabe op til otte mandater og SF står til en halvering. Og det kan koste nogle af de lokale kandidater jobbet.
Hos Venstre er der spænding omkring Hans Chr Schmidt, Peter Christensen og Eva Kjer Hansen. Det kan også blive kritisk for de radikale Lotte Rod og Marlene Borst Hansen og konservative Mike Legarth. Og SF's Karina Lorentzen kan komme komme i knibe.
I exit polls og også den første egentlige prognose, står Socialdemokraterne til at gå et mandat frem. Og spændende bliver det så om de bliver plads til Haderslevkredsens medlem, Jesper Petersen.