Fortsæt til indhold

Modern Jazz Days er også for de yngste

Arkiv
Arkiv

MUSIK: Søndre Havn i Køge bliver snart omdannet til en moderne udgave af New Orleans.
På og omkring unge-kulturhuset Tapperiet er der for fjerde gang Modern Jazz Days Køge. Festivalen åbnes fredag den 12. juni kl. 18.00, hvor bestyrelsesformand for Køge Ungdomsskole og Tapperiet, Jacob Mark (SF) og Lars Winther, der er sekretariatsleder i JazzDanmark vil skyde festivalen i gang ved en hyggelig åbningsreception.
Efter receptionen vil ”Tue West med Mikkel Ploug Trio og Ned Ferm & Mads Hyhne” spille årets første koncert.
Hovedscenen, der er i salen på Tapperiet, lukkes søndag kl. 20.00 af ”Emil De Waal Trio feat. Nulle” der vandt en Danish Music Award Jazz, for årets jazzudgivelse i 2013.
Modern Jazz Days 2015 lukkes af med et helt nyt og ungt navn, som er spået en stor fremtid. Kl. 21.00, søndag den 14. juni lukker vinderen af UngJazz 2015, Viktor Sandström Trio, festivalen ned.
- Modern Jazz Days er en festival for alle – børn, unge, gamle, rig, fattige og det imellem. Min grund idé var at lave en festival hvor det var nemt at hoppe på jazzvognen, og præsentere jazz på en måde, hvor at nye lyttere ikke blev skræmt at de stereotype opfattelser der er af jazz. Det er genre der rummer så meget forskelligt., fortæller festivalchef Jakob A.V. Baggesen.
Årets festival har også koncerter til de yngste.
Lørdag den 13. juni kl. 15.30 spiller RUMPISTOL. Den elektroniske komponist og producer har lavet et forfriskende anderledes børnejazzprojekt ved at sætte på elektronisk musik gennem 8 årtier.
Børnene bliver introduceret for alt lige fra Norman McLarens "Dots" fra 1940 over Raymond Scott's legendariske reklame musik fra 60'erne, "Dr. Who"-temaet og Bruce Haack's børneplader fra starten af 70'erne, frem til 80'er kendinge som Inspector Gadget og videre frem til i dag, hvor det elektroniske element snarere er blevet reglen end undtagelsen, når det gælder musik henvendt til børn.
Søndag spiller Emil de Waal også sammen med Spejderrobot. Kl. 16.30, søndag den 14. juni spiller Emil de Waal + Spejderrobot en medrivende og udadvendt fusion af jazz og elektronisk improvisationsmusik.
De formår at nå tæt ind til et bredt børnepublikum, der inviteres med på en spændende udforskning af grænselandet mellem elektroniske soundscapes, livesamples og håndspilllet fusionsjazz!
De to erfarne og udtryksfulde musikere er begge virtuose på deres felt og får med sublimt sammenspil og dygtig formidling åbnet børnenes øjne og ører for en mangfoldighed af nye og inspirerende musikalske indtryk fra electronica-jazzens forunderlige verden.
- En af tanker med børnejazzen på Modern Jazz Days, er også at give forældrene mulighed for at komme ned og hører noget spændende musik”, fortæller festivalchef Jakob A.V. Baggesen.
Billetter fås som "name your Price" - betalt hvad du vil - for en dagsbillet. Se mere på www.modernjazzdays.dk.
pm