Fortsæt til indhold

En rolig politinat - 'kun' to indbrud

Politiet i Esbjerg har haft en rolig nat

Arkiv
Louise Ritter

Nattevagterne hos politiet i Esbjerg har haft nogle rolige timer. Kun 'småting' fylder i ordensmagtens døgnrapport over de seneste godt 12 timer - heriblandt to indbrud.
Torsdag aften omkring kl. 20.30 blev et indbrud på Stengårdsvej opdaget. Den ukendte tyv har skaffet sig adgang til boligen gennem en havedør og er efterfølgende løbet med en Samsung mobiltelefon og en bilnøgle.
På Nørrevænget har et kolonihavehus været udsat for indbrud, men her er ikke umiddelbart meldt noget stjålet.