Fortsæt til indhold

Kommune og region på detektivarbejde i arkiverne efter forurening

I løbet af de næste par år bliver Hvidovres ”underegrund” kortlagt og forurenede grunde fundet frem

Arkiv
oas

I Hvidovre Kommunes arkiver er rådgivere, ansat af Region Hovedstaden, på jagt efter mulige forurenede grunde. På disse grunde kan der i tidens løb have liggeteksempelvis autoværksteder eller renserier, der kan have forurenet jorden og måske endda grundvandet med blandt andet klorholdige opløsningsmidler og olie.
Arbejdet indledes i arkiverne, da det er en logisk fremgangsmåde, hvor man kan få viden om fortidens aktiviteter frem i lyset.
Formand for miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF), understreger vigtigheden af samarbejdet med Hvidovre Kommune:
- Vi prioriterer politisk beskyttelse af grundvandet meget højt og vi er derfor glade for samarbejdet med Hvidovre, som naturligvis kender sine industrier og sin egen fortid. Derfor kan vi i fællesskab hurtigere finde de grunde, hvor der kan være forurening. Vi starter med en del grunde under mistanke, men ender forhåbentlig med kun at finde ganske få grunde, som er så forurenede, at det truer drikkevandet og borgernes sundhed, siger Jens Mandrup...

Leder i gamle telefonbøger

Det igangværende arkivarbejde går blandt andet ud på at lede efter mulige forurenende virksomheder i gamle telefonbøger, kommunens arkiver og lokalhistorisk arkiv.
Det baserer sig på årtiers erfaringer i amter og regioner for, hvilke typer af virksomheder og aktiviteter, der historisk har givet anledning til forurening.
Arkivarbejdet afsluttes i 2016 og er meget vigtigt for, at regionen kan prioritere de efterfølgende indledende forureningsundersøgelser. Disse undersøgelser er en del af kortlægningsarbejdet og udføres i perioden 2016 til 2017. Kortlægningsarbejdet er vigtigt, for at regionen efterfølgende kan prioritere oprensningsindsatsen.

Nutidens behov

Borgmester Helle Adelborg siger til tiltaget med at kortlægge mistanker om forurening:
- Det er rigtigt godt, at regionen har taget fat på denne opgave.
I en tid, hvor vi også i Hvidovre tilpasser de fysiske rammer til nutidens behov, har vi brug for viden om, hvor der er mistanke om forurening af jorden. Det er vigtigt, at vi alle kan færdes, bo og opholde os i byen uden at være bekymrede for, om vores helbred bliver påvirket af eventuel tidligere forurening...

FAKTA:

Regionen vurderer løbende de historiske oplysninger, som kommer ind fra arkiverne om den enkelte ejendom og skriver inden for et par måneder direkte til den pågældende grundejer om vurderingen.
Hvis grunden er i søgelyset for mistanke om forurening, har grundejeren og kommunen fire uger til at kommentere oplysningerne, hvorefter grundejeren modtager et brev om, at grunden er kortlagt som muligt forurenet (så er den mistankekortlagt).
Ejeren af en mistankekortlagt boliggrund kan anmode regionen om at få udført en gratis undersøgelse af jorden for at be- eller afkræfte, om boliggrunden er forurenet.
Regionen undersøger også andre grunde. I første omgang dem, hvor kan være forurenet med grundvandskritiske stoffer som fx klorholdige opløsningsmidler. Dette gøres for at sikre drikkevandet i området.
Grundvandsundersøgelserne planlægges udført i 2014-2017