Hvad blev kampen?

Når man ser en fodboldkamp på Hvidovre Stadion er der ofte flere hundrede forskellige meninger om kampen og dens udvikling. Et straffespark, en offside-kendelse eller et frispark dømmes af dommeren efter bedste evne. Men ofte ligger der et skøn bag beslutningen - og den diskuteres ivrigt og udsættes for i hundredevis af forskellige opfattelser af situationen. Som en fodboldkamp der har bølget frem og tilbage har der i årevis været en kamp om Risbjerggård. Bolden er blevet spillet på tværs af Hvidovrevej - mellem Rådhuset og Gården. Det område - der nu betegnes som Bymidten - har fungeret som bane. Kampens tema har længe drejet sig om hvorvidt Risbjerggård skulle bevares og renoveres eller om bygningerne skulle jævnes med jorden. Reglerne for kampen var ikke klart defineret eller skrevet ned. Men så vedtog kommunalbestyrelsen tilbage i efteråret sidste år et regelsæt. Ifølge disse regler skulle det i sidste uge besluttes, om Risbjerggård skulle rives ned eller indgå i sin nuværende form i scenariet for den fremtidige bymidte. Men reglerne blev i sidste øjeblik ændret. Der kom en ekstra bold på banen. Det er nu overraskende vedtaget, at kun dele af Gården skal bevares. Hvilke dele eller hvor store dele der skal bevares, er der ingen der aner. Fortalerne for at bevare Risbjerggård har fået ny luft og fortsætter nu den kamp, der har fundet sted de sidste 25 år. De taler om, hvad det vil koste at renovere Gården. Men det var da vist ikke det, der blev besluttet? At bevare Risbjerggård? Andre mener at den seneste beslutning - den “tredje vej” - åbner op for blot at bevare en “mindestue” eller et hjørne af en gavl eller en mur. Når tilskuerne går hjem fra fodbold på stadion er de, trods uenigheder om straffespark og dommerskøn, altid enige om en ting - nemlig kampens resultat. Resultatet af kommunalbestyrelsens beslutning om Risbjerggård kender ingen i detaljer.