20-årig sigtet for salg af stoffer
Natalie Stratigos
En patrulje rettede lørdag aften henvendelse på en adresse i Låsbygade i Kolding, efter at betjentene via et åbent vindue havde set, at der lå to klumper hash på et bord.
I lejligheden boede en 20-årig mand, og da politiet ransagede lejligheden fandt man i alt 91 gram hash og godt seks gram skunk samt et tilhørende regnskab, der godtgør, at et væsentligt større parti hash er blevet solgt.
Den 20-årige mand er blevet sigtet. Det oplyser Jesper Duus, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.