Stjal juice og is for 63 kroner
Natalie Stratigos
Bilka på Skovvangen har anmeldt to kasseassistenter og en servicemedarbejder, da det blev opdaget, at de stjal is og juice til en værdi af 63 kroner og 45 øre. De ansatte 'glemte' at slå beløbet ind i kassen.
Tyveriet fandt sted lørdag klokken 20.03, og politiet blev tilkaldt. Man tilbageholdt og sigtede alle tre. Der er tale om tre 19-årige mænd.
"Det er et lille tyveri, der kan have store konsekvenser, hvis de tre gerne vil stå i butik igen," lyder det fra Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.