Fortsæt til indhold

HB Køge skal møde FC Kaiserslautern

En uges træningslejr i Tyskland med tre kampe på programmet

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: På mandag den 29. juni slutter tre ugers sommerferie for førsteholdstruppen i HB Køge.
Denne dag kalder trænerteamet atter til samling og forberedelserne til den nye sæson 2015/16 der starter om en måned tager sin begyndelse.
For at få de optimale forberedelsesmuligheder, har klubben igen i år planlagt en ugelang træningslejr til Tyskland i byen Brandis udenfor Leipzig.
Under opholdet i Tyskland fra den 8.-16. juli, skal HB Køge spille tre træningskampe - alle mod stærke tyske mandskaber, bl.a. 2. Bundesliga-mandskabet fra 1. FC Kaiserslautern, som HB Køge også mødte i en træningskamp tilbage i juli måned 2012, hvor den tyske storklub vandt med 3-1.
De to andre modstandere bliver 1. FC Lokomotiv Leipzig fra Oberligaen og FC Energie Cottbus fra 3. Liga.
Efter hjemkomsten fra træningslejren i Leipzig venter der yderligere en træningskamp inden sæsonpremieren ude mod Lyngby BK den 26. juli. 2. Divisionsholdet HIK er modstanderen lørdag den 18. juli på Herfølge Stadion.
Træningskampene under opholdet i Tyskland spilles efter følgende program:
8. juli kl. 18.30 mod 1. FC Lokomotiv Leipzig på Bruno-Plache-Stadion.
11. juli kl. 18.30 mod FC Energie Cottbus på Finsterwalde Stadion des Friedens.
15. juli kl. 18.00 mod 1. FC Kaiserslautern i Weingarten.
pm