Fortsæt til indhold

Stor synlighed med hele 5 Danbolig-butikker under én hat…

Ejendomsmægler Helle Lynge har pr. 1. juli solgt sine to Danbolig-butikker i Borup og Viby Sj. til ejendomsmægler Søren Lauritsen, Køge.

Arkiv
Arkiv

BOLIGMARKED: Blandt andet for at skabe størst mulig synergi, fleksibilitet og synlighed overfor både boligkøberne og boligsælgere, og for at sikre bedst mulig kundebetjening og flest mulige salg – har ejendomsmægler Helle Lynge valgt at sælge sine Danbolig-butikker i henholdsvis Borup og Viby, til Søren Lauritsen der i forvejen ejer og driver Danbolig-butikker i Køge, Faxe og St. Heddinge.
Ejerskiftet har været planlagt gennemlængere tid, men sker officielt her pr. 1. juli.
Med salget, og fremadrettet samdriften, af nu hele 5 Danbolig-forretninger skabes en for hele det østlige Sjælland – og til dels Midtsjællandske - en lokal forankret Danbolig-kæde, der ikke er til at komme udenom
Det er et stort ønske for de to mæglere, der i øvrigt kender hinanden rigtig godt, at der ikke skal ske den store forandring i hverdagen. Helle Lynge forbliver i øvrigt som ejendomsmægler og daglig leder af butikken i Borup – og Helle Lynges dygtige personale forbliver ligeledes som en del af holdet.
I forhold til forretningen i Viby, vil Søren Lauritsen selv tage sig af ledelsen sammen med den lokale ejendomsmægler i Viby-forretningen, Tina Halskov.
Så selvom der skal ”skiftes navn på facaden” så vil der i første omgang, ikke kunne mærkes de helt store ændringer – mens der på sigt forventes at kunne arbejdes med flere løsninger ”på tværs” af de 5 butikker, til gavn for både medarbejdere, købere og sælgere.
Og med fokus fra mæglere i hele 5 butikker, dækkende et stort område – vil boligsælgerne få en endnu større ”mands-opdækning” og kontakt til endnu potentielle købere i markedet, når deres bolig skal sælges!
pm