Indbrudstyv stjal støvsuger og bil
Af Anne Andersen
Ejeren af et kolonihavehus i Djævlekløften har lørdag haft besøg af ubudne gæster.
Tyven, der er kommet ind ved at bryde en dør op, har stjålet et mindre beløb i kontanter, en Nilfisk støvsuger samt en bil.
"Tyven har fået fat i nøglen til bilen, da han brød ind i huset. Der er tale om en Mazda 323 i bordeaux med registreringsnummer CF 50 316", forklarer Mich Klausen fra Lokalpolitiet i Kolding.
Hvis man ser bilen, kan man kontakte politiet på telefon 114.