Ungerådets Sommer Bio viser gratis film på Søndre Havn
SOMMERFILM: Det er blevet sommerferie tid for de fleste unge i Køge Kommune, og derfor har Ungerådet i Køge har planlagt en ny event til glæde for dem som har valgt at holde ferien hjemme.
- Vi vil gerne lave en hyggelig aften med sjov, hygge og film. Vi viser film direkte op på den store hvide bygning lige ved siden af Køkkenet i Opdagelsen, på Søndre Havn. Vi laver bål, hvor man kan lave popcorn og snobrød, og vi giver sodavand og saftevand så længe lager haves. Det bliver Superfedt, siger Gustav Stolberg-Larsen fra Ungerådet i Køge.
Visionen for Ungerådet i Køge er bl.a. at være et fællesskab for alle unge i Køge på tværs af køn, kultur og nationalitet. Her skal det være et frirum hvor alle deltagende kan hygge, have det sjovt og mødes i uformelle rammer, siger John Khan som er ansat i Køge Kommune bl.a. som sekretær for Ungerådet.
- Der er rigtig mange unge der bruger Søndre Havn i løbet af sommeren, så hvis sommervejret holder bliver det helt sikkert en god oplevelse med masser af deltagere.
På torsdag den 16 juli, fra kl. 21.00, viser Ungerådet den amerikanske actionfilm ”Tracers”.
Ungerådets Sommer Bio foregår i byrummet Opdagelsen som ligger på Søndre Molevej, på Søndre Havn, i Køge.
Der er gratis adgang.
Se film trailer her.
Læs mere om Ungerådet, og hvordan du kan være med til at lave arrangementer på www.ungikoege.dk eller facebook/ungikøge.
pm