Fortsæt til indhold

Du kan brevstemme indtil 16. juni

Man kan også brevstemme hjemme hvis man er syg

Arkiv
Arkiv

Hvis du ikke har mulighed for at møde op på afstemningsstedet torsdag den 18. juni, kan du til og med tirsdag den 16. juni brevstemme i Borgerservicecentrets åbningstid. Mandag, tirsdag og onsdag 10.00 - 14.30 Torsdag 13.00 - 17.30 Fredag 10.00 - 13.30 Lørdag 10.00 - 13.00 Tirsdag den 16. juni 10.00 - 18.00 Du skal medbringe legitimation f.eks. sundhedskort, pas eller kørekort. Vi gør opmærksom på, at du kan brevstemme i hele landet. Der vil foreligge kandidatlister fra onsdag den 10. juni.

Brevstem i hjemmet

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan du ansøge om at afgive din brevstemme i eget hjem. Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du kan få i Borgerservice eller på hvidovre.dk. Ansøgningsskemaet skal være afleveret i kommunens postkasse senest onsdag d. 10. juni. Brevstem i hjemmet vil finde sted mandag d. 15. juni.

Kørsel på valgdagen

Har du ikke mulighed for selv at komme til og fra afstemningsstedet, kan du nu og frem til valgdagen kl. 12.00 bestille gratis transport. Du skal ringe til Borgerservicecentret i åbningstiden på tlf. nr. 3639 3079.

Valgkort

Hvis du ikke har modtaget et valgkort med posten senest mandag den 15. juni, skal du kontakte Borgerservicecentret. På valgkortet kan du se, hvor du skal stemme.