Kendt fiskebutik flytter
Arkiv
Fiskebutikken Fisk Med Mere flytter fra sine nuværende lokaler i Klostergade til en større og mere moderne butik på Haderslevvej 14a. Det skriver forretningens ejer Kim Christiansen på Facebook.
"Fisk Med Mere vil fortsat være den forretning, I kender, men vi glæder os også til nye tiltag i vores kommende og meget større lokaler.
Nye som gamle kunder vil stadig kunne finde os tæt på midtbyen, og på vores nye adresse vil der tilmed være parkeringspladser lige uden for indgangen," skriver Kim Christiansen, og beretter endvidere, at Fisk Med Mere vil orientere sine kunder nærmere, når flyttedatoen rykker tættere på.