Fortsæt til indhold

Køge Marines med dobbelt sejr i weekenden

Arkiv
Arkiv

AMERIKANSK FODBOLD: Både Køge Marines senior hold og U/16-hold var i aktion i weekenden hvor begge hold hev en sejr hjem til klubben.
U/16 holdet var oppe mod sammenslutningen Sorø/Holbæk og vandt hele 42-0, mens Marines senior for anden gang i år slog Kronborg Knights med cifrene 34-13.
Efter to hårde kampe hvor den offensive del af Køge Marines U/16 har haft det svært og hvor specielt løbespillet ikke har virket, blev det vendt i kampen mod Sorø/Holbæk.
Det startede dog med en touchdown fra det stærke Køge defense, hvor Magnus Vilstad fik samlet bolden op kæmpet sig ind i end-zone.
Derfra så juniorerne sig ikke tilbage på trods af et hårdt kæmpende Sorø/Holbæk hold. Den offensiv linje leverede betydeligt bedre spil end der før er set og sammen med en tændt Morten Jørgensen som runningback fik offense sat endnu en touchdown på tavlen.
Det solide løbeangreb gav plads til Marines nye quarterback Magnus Oldenburg som fik kastet sin første touchdown til receiver Mikkel Bornemann.
Defense så som sædvanlig rigtig godt ud, og fik lagt pres på modstanderne hele tiden. Dermed blev det også til en interception af både Oliver Egstrand og Mikkel Bornemann.
Også på speciel teams blev der leveret godt spil og med gode blokeringer fra holdkammeraterne kunne Mikkel Bornemann score et touchdown på et return. Mod slut fik QB Magnus Oldenburg kastet endnu et touchdown til receiver Mikkel Bornemann til slut resultatet 42-0.
Efter den flotte junior kamp kunne seniorholdet gå på banen og her kom Knights bedst fra start og kom først i front 7-0.
Køge Marines' seniorhold er i alle de første 4 kampe kommet bagud fra start, men det har på intet tidspunkt rystet det solide mandskab som har vundet alle 4 kampe.
Marines defense havde godt styr på Knights som modsat sidste opgør kastede en hel del. Samtidig havde Knight defense justeret til Marines' højeffektive kaste angreb.
Dette betød blot at der var mere plads på jorden til runningback Mads Therchilsen og derudover kunne quarterback Kristoffer Kureer stadig få spredt bolden ud til de forskellige receivers og kaste 4 touchdowns.
Efter Knights gode start tog Marines føringen og holdt den til slut i et opgør som ikke havde helt samme spænding som første kamp mellem de to mandskaber. En kamp som først blev afgjort inden for de sidste 2 minutter. I anden halvleg blev der roteret en del så mange backups fik spilletid og det høje niveau blev stadig holdt.
Marines lavede en del store spil og det blev til en interception af cornerback Marcus Kølbjerg og to af cornerback Daniel Kristensen. Samtidig blev det til 4 kaste touchdowns fordelt på receiver Anders Brade, Johan Elholm og Daniel Kristensen.
Samlet var det to rigtig gode kampe fra de to Marines mandskaber hvor det blev til juniorernes anden sejr i år ud af fem kampe og fjedre sejr ud af fire for seniorerne.
Kampens spillere på juniorholdet blev runningback Morten Jørgensen og Magnus Vilstad på defense mens det på senior holdet blev Daniel Kristensen.
Kampen mod Sorø/Holbæk er det bedste Marines junior afdeling har spillet i år og alle kæmpede for hinanden gennem hele kampen. Det gode spil fortsættes forhåbentlig i den næste kamp som er mod Amager søndag den 7. juni. Senior holdet har en lidt længere pause inden de tager til Holbæk for at spille mod Red Devils lørdag den 20. juni.
pm