Fortsæt til indhold

Syng med på Carl Nielsens fødselsdag

Fællessang, koret SAFOLI og Hvidovre Musikskole medvirker ved fødselsdags-arrangement på Hvidovre Hovedbibliotek næste tirsdag

Arkiv
Arkiv

Carl Nielsen står bag en lang række folkekære sange som eksempelvis “Jeg bærer med smil min byrde”, “Nu er dagen fuld af sang” og “Den danske sang er en ung, blond pige”. - Og hvad falder egentlig mere naturligt end at hylde fødselaren ved at synge og høre nogle af de sange, som igennem de sidste 100 år har gjort Carl Nielsen elsket og kendt hos store og små? Vel ikke rigtig noget, synes vi på Hvidovre Hovedbibliotek. Vi inviterer derfor til fødselsdagskoncert på selve 150-årsdagen. Der er fri adgang. Og hvis du har en Højskolesangbog, så tag den med, lyder opfordringen fra Hovedbiblioteket. - Vi har nu eksisteret i seks år, og vi er nået op på 30 korsangere. Vi vil dog gerne være flere, så hvis man går med en lille korsanger i maven, er det en god idé at komme og høre koret. Her vil man også kunne møde SAFOLI’s korets leder Ole Albér, og evt. få en snak om eventuel medlemskab.