Fortsæt til indhold

Så gør vi klar til årets Tour de Hvidovre

Det traditionsrige hygge- og motionscykelløb køres søndag den 23. august - og man kan tilmelde sig nu. Som sædvanlig er der stort morgenbord i gården inden starten

Arkiv
Arkiv

Det er igen i år Hvidovre Nærradio og Hvidovre Avis der står for arrangementet, og “den praktiske gris”, radiochefen Jan Nørregren glæder sig over, at der allerede er kommet mange tilmeldinger fra såvel medarbejdere i det lokale erhvervsliv, de politiske partier og en række andre foreninger, institutioner og grupper, der stiller hold til den hyggelige og afstressende cykeltur i naturskønne omgivelser.
- Vi håber også at mange familier vil være med, så både børn og voksne kan få en god oplevelse sammen, tilføjer Nørregren.

Tilmelding nu!

Man kan tilmelde sig - og også få mere information - online på “tourdehvidovre.dk”, - eller manuelt på Hvidovre Avis eller Hvidovre Nærradio.
Prisen er uændret fra de foregående år, kr. 80,- for 15 km og kr. 95,- for 26 km-ruten, og heri er som sædvanlig inkluderet det store morgenbord i centrets gård med nybagt brød fra Claes Bageri, samt kaffe/the, pålæg, ost og marmelade m.v.
Igen i år er der depoter ude på ruten, hvor der bydes på frisk juice, vand og chokoladebars m.m.
I løbsgården i Strandmarkens Fritidscenter er der også lodtrækninger, - her på startnumrene, hvor man bl.a. kan vinde vin, chokolade, kaffe og CD'ere, og TourCaféen her er åben det meste af dagen med salg af vand, øl og pølser. I tilgift byder nærradioens stab på en masse go' musik og speak for deltagerne og publikum