Fortsæt til indhold

"Vi tror på vores kandidater"

De to ungdomspolitikere er enige om at tro på at begges topkandidater bliver valgt i dag

Arkiv
Af Peter Rasmussen

I en valgkamp dystes der på meninger og uenighederne kommer i fokus. Men midt i dette er der også respekt for hinandens arbejde og dygtighed. Det kan man udlede af de to ungdomspolitikeres svar på:
"Hvordan synes I at jeres topkandidater har klaret sig? Bliver de valgt ind i dag?"

Camilla Eva Jørgensen (V) siger:
"Hans Christian er en meget dygtig politiker, der har opnået mange store resultater for vores område. Så jeg er ret sikker på, at han bliver genvalgt i aften. Det kan godt være, at det lyder mærkeligt, men jeg håber også at Jesper Petersen bliver valgt. Selvom vi er politiske modstandere, så er det vigtigt for mig, at så mange som muligt repræsentere Haderslev Kommune på Christiansborg. Jesper er en dygtig politiker og det ville være fuldt fortjent, hvis han blev valgt. De sidste år har der ikke været valgt nogen socialdemokrat fra Haderslev. Det håber jeg, at Jesper vender i aften. Ligemeget hvad, synes jeg at kandidaterne har gjort et godt stykke arbejde - og jeg glæder mig til at hænge dem op på det."
Rune Højer (S) supplerer:
"Jeg synes selv at vi har gjort alt hvad vi kunne i Jespers kampagneteam, og jeg er sikker på at HC’s har det på samme måde. Begge har gjort det godt, og jeg har stor respekt for alle, ligegyldigt partifarve, som har ydet en indsats i den her valgkamp."