Fortsæt til indhold

Grotten skifter forpagter

Håndboldklubben overtager cafeteriaet ”Grotten” i Dansborghallen fra Vennerne

Arkiv
Arkiv

HIF Håndbold Venner begrunder deres opsigelse med, at indtjeningen igennem de seneste år er faldet og dermed ikke står mål med de kræfter, det kræver at drive forpagtningen. Foreningen ser dog fortsat sin berettigelse som støtteforening og det fremadrettede fokusområde bliver i stedet at planlægge og gennemføre diverse støtteaktiviteter for klubben så eksempelvis bankospil, salg af lodder og målaktier med henblik på at skaffe økonomisk tilskud til driften af Hvidovre IF Håndbold. Hvidovre IF Håndbold ønsker dog at overtage den fremtidige forpagtning af Grotten. Klubben har fremsendt ansøgning til Kultur, Miljø og Vækst om indgåelse af forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 - 31. juli 2019. Klubbens motivation for at overtage forpagtningen skal ses i lyset af, at cafeteriet/kiosken med årene er blevet et væsentligt omdrejningspunkt for det sociale liv i klubben. Kommunalbestyrelsen godkendte den gældende forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og HIF Håndbold Venner den 28. august 2012 og økonomiudvalget anbefaler nu kommunalbestyrelsen, at godkende en ny forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 - 31. juli 2019.oas