Fortsæt til indhold

Køge BK sikrede sig Serie 1-titlen

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Køge Boldklubs førstehold strøg lørdag eftermiddag til tops og sikrede sig den endelige sejr og titlen Vinder af Serie 1, 2015.
Det skete da holdet, der sidste weekend sikrede sig oprykning til Sjællandsserien som vinder af Serie 1, Pulje 2, i finalen på Ølstykke Stadion besejrede vinderen af Serie 1, Pulje 1, VB 1968 fra Bagsværd.
Men det var først efter en gyserafslutning at mesterskabet kom hjem til Morten Eskensens tropper.
Køge lagde godt fra start og kom foran 2-0 ved pausen. Men på tre mål indenfor 7 minutter fra det 80.-87. minut fik VB 1968 vendt billedet og bragt sig foran 3-2, inden Køge fik udlignet på et straffespark langt inde i dommerens tillægstid.
3-3 - og dermed måtte man ty til straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.
Her havde Køge-holdet de bedste nerver, og kunne sammenlagt trække sig tilbage med en sejr på 7-5.
Morten Eskesens bruttotrup består af Mike Frost, Rasmus Bådum Hansen, Casper Lendal Frederiksen, Malte Jeppe Gleerup, Kenny Hansen, Simon Eide Hansen, Casper de Fries, Patrick Andersen, Zia Wahidi, Mustafa Derin, Emil Andersen, Søren Seier, Nikolaj Petersen, Andreas Nedergaard Frederiksen, Roland Nemes og Nick Nygaard Petersen.
pm