Årets Bordtennisklub 2015
I motivationstalen, blev klubben rost for sin meget aktive ungdomsafdeling, med ungdomsleder Victor Lynge front figur. Ungdomsafdelingen har på to år fordoblet sit medlemstal, så den nu har lige omkring 60 aktive ungdoms spillere, og har modsat rigtig mange andre klubber, oplevet fremgang på medlemstallet. Klubben har for første gang i mere end 20 år hentet medaljer ved et ungdoms DM, hvor det blev til hele 5 medaljer. Klubben har som forsøg på at fastholde ungdomsspillere, som bliver juniorer, etableret et træningshold for teenagere, hvor de træner sammen med klubbens ung-senior spillere. Træningsholdet har været en kæmpe succes, og man oplever derfor at have pladsmangel i klubbens spillelokaler i frihedens idræts center, hvor man pt. Råder over seks bordtennisborde. Klubben har samtidig haft et fantastisk samarbejde med flere naboklubber, hvor man en gang om uger inviterer til træning for de bedste ungdomsspillere fra Brøndby, Greve og Amager. Klubbens to netop afholdte arrangementer den seneste måneds tid blev også rost. Nemlig ungdomsafdelingens interne sæsonafslutning, med besøg fra Danmarks to bedste bordtennis spillere. Arrangementet havde over 100 besøgende spillere, forældre og familiemedlemmer. Ligeledes fik klubbens første store stævne, med tæt på 300 deltagende spillere, ros med på vejen.
Individuel Hæder
Også ved Øst Danmarks Bordtennis Unions årsmøde, var Hvidovre Bordtennis blandt de hædrede klubber. Her var det kåringen som årets leder, som kunne overrækkes til Victor Lynge, for sit store arbejde i klubben. Han blev ved samme møde valgt ind i unionens spillerudvalg, hvor han fremover skal stå for at arrangere lejre for unionens bedste spillere, samt udtage spillere til internationale stævner, hvor han selv deltager som coach. I Dansk Bordtennis Union kommer Victor også til at være aktiv i den kommende sæson. Han er blevet ansat som trænerudvikler i unionens nye udviklingsprojekt, hvor han som konsulent, skal ud i forskellige klubber og uddanne deres trænere/ledere samt hjælpe klubben til bedre fastholdelse af spillere i alderen 8-12 år.
Den nye sæson
Bordtennis træningen for denne sæson stopper i uge 26. Den nye sæson starter op i uge 33, samtidig med skolernes start. Det bliver samtidig starten på klubbens nye klubaftale med Adidas, hvor vi i de kommende to sæsoner skal spille i Adidas tøj. Vil man prøve bordtennis, kan man kigge forbi klubbens hjemmeside (hvidovrebordtennis.dk)