Fortsæt til indhold

Løbehjul, leg og lakridskarameller i Rollerskate Club på Murervej

Arkiv
Arkiv

Der kommer fuld fart på Esbjerg onsdag den 22. juli, når nogle af Danmarks dygtigste løbehjulskørere giver opvisning og undervisning for børn i alle aldre, mens Malaco deler gratis slik ud.
Det populære løbehjul er en social og underholdende aktivitet for børn og unge, særligt om sommeren. Det ved Malaco og skateshoppen Mills, og derfor har de nu sammen startet Kick It Summer Tour, hvor de rejser Danmark rundt og deler ud af deres talent og glæde for at lave tricks på løbehjul.
Onsdag den 22. juli er turen kommet til Esbjerg, hvor det dygtige Team Mills bestående af drenge i alderen 12 til 16 år vil give løbehjulsopvisning på medbragte ramper samt undervise nysgerrige tilskuere i Rollerskate Club på Murervej 9.
Udover show og undervisning vil der være konkurrencer med seje præmier og gratis Kick lakridsstænger til deltagere og tilskuere.
Det er både gratis og åbent for alle, når Kick It Summer Tour indtager Esbjerg, så tag familien og måske et løbehjul under armen, når arrangementet ruller afsted fra klokken 11 til 14.
Hvad: Kick It Summer Tour
Hvor: Rollerskate Club på Murervej 9
Hvornår: Onsdag den 22. Juli kl. 11-14
Hvor meget: Gratis og åbent for alle.