Fortsæt til indhold

Skar våbenskab op - men lod geværer blive

Arkiv
Lotte Gyldenvang

Det kræver en del værktøj at skære et våbenskab op. Ikke desto mindre, så lykkedes det ukendte indbrudstyve, at skære netop et våbenskab op, der stod i soveværelset i en villa på Bolkærvej i Nørre Nebel. Det oplyser Bjørn Pedersen fra Varde Lokalpoliti.
I perioden mellem den 26. juni og 13. juli har gerningsmændene brudt vinduet op til soveværelset. Det opdagede ejeren, da han kom hjem fra ferie.
"Besynderligt nok er der ingen af geværerne, der var stjålet. Som det ser ud nu, er der ikke forsvundet noget fra huset. Måske de er blevet forstyrret på en eller anden måde," siger politileder Bjørn Pedersen om indbruddet.