Børn skal ikke i fængsel – de skal hjælpes

Jeg mener, at børn, der er kommet i uføre, skal hjælpes på ret kurs af en fast hånd. De skal ikke i fængsel, have fodlænke på eller involveres i retssager.
Når der er tale om børn under 15, skal sagerne håndteres af uddannet socialt personale.
De blå partier konkurrer om, hvem der kan være hårdest ved kriminelle børn. De vil sænke den kriminelle lavalder til 12 år – og det i en tid, hvor vi faktisk har knækket kurven og kriminalitet blandt unge er faldende. Den blå holdning, har vi kendt længe.
Men jeg blev nu overrasket forleden til en debat med Flemming Damgaard Larsen, V. Han er åbenbart rejsende i en fortælling om, at det naturligvis aldrig kommer til at gå ud over almindelige menneskers børn.
Det er rettet mod romaer og udlændinge og den slags. En lige lovlig fremmedfjendsk bemærkning for min smag. Jeg har to kommentarer til den påstand. For det første sker der allerede en målrettet indsats mod særligt kriminelle grupper.
Hvis det alene er dem, man vil ramme, kan man jo forstærke den indsats. Det har regeringen fat i, f.eks. med ungepålæg. For det andet, så holder den med, at ordentlige folks børn ikke kommer i klemme, overhovedet ikke.
Det samme blev sagt om knivloven, og her endte en ung mand i spjældet – fordi han havde hobbykniv i lommen på ved hjem fra jobbet i supermarkedet.
Sænkningen af den kriminelle lavalder til 12 år kommer også til at ramme ordentlige folks børn. Helt almindelige børn, som kommer galt af sted. Det sker - selv i de bedste familier.