Fortsæt til indhold

86-årig bilist påkører 81-årig cyklist

To ældre kvinder involveret i færdselsuheld i Hjerting

Arkiv
Louise Ritter

To ældre kvinder var tirsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Hjerting Strandvej.
Kl. 13.45 kom en 86-årig kvinde kørende på vejen i sin bil. Af uvisse årsager rammer hun en 81-årig kvindelig cyklist, da hun passerer hende.
Cyklisten vælter af sin cykel, der derefter rammer en parkeret bil.
Den 81-årige slipper tilsyneladende uskadt fra påkørslen, men der sker materiel skade på både biler og cykel.